Holdbeskrivelser

Børnehits 3-5 år:

Børnedans for de yngste er rigtig populært. Vi danser både til de ældre traditionelle danse som 'finger og skomager-polka', hvor børnene elsker at synge med, men også til nyere og moderne indspilninger af kendte børnesange, samt nutidens børnehits eks. fra de serier vi ser på Ramasjang. Vi leger god danseteknik ind igennem små sjove, enkle og letgenkendelige dansetrin til både nye og ældre glade børnehits.

 

MGP m.fl:

På MGP/Ramasjang holdene danser vi som holdet indikerer til de skønneste MGP numre der er lavet igennem tiden, samt hvad der lige hitter hos børnene nu og her. Vi bruger meget teksterne i vores danse hvilket gør trinene nemmere at huske for børnene. Trinene er enkle, sjove og letgenkendelige. Derved opbygger børnene helt naturligt en god basic danseteknik igennem dansene.

Vi begynder så småt også at arbejde med attitude og udtryk ved eksempeltvis at lege at vi danser som seje glade Motor Mille, én af 'stjernerne' fra MGP eller en fjollet abe.

 

Hip hop: Hip hop er en danseform, der giver masser af plads til det personlige udtryk og er sammensat af mange forskellige stilarter. . Her læres der basic-trin, former og teknikker som er godt at have med i bagagen uanset om man vil danse for sjov eller føre det videre til noget større. Vi arbejder med det personlige udtryk, at turde turde og de forskellige stilarter indenfor hip hoppen. Stilen vi primært arbejder med er meget lig den vi ser i musikvideoer.

 

Showdance:

Denne danseform spænder vidt og kendes primært fra musicals, musikvideoer og danseshows. Der kan danses med rekvisiter som hat og stok. Bevægelserne og energien i jazz dance er kraftfuld og spændende. Jazz dance er traditionelt glad og energisk, men kan også være flydende og sjælfuld. Musikken kan være alt fra Rock til pop til soul m.m. Her får vi sved på panden, samt styrket muskulaturen i hele kroppen.

 

Festdans for par:

Her er hyggen og godt humør i højsædet. Der fokuseres mest på de danse der kan bruges, når man skal en tur i byen. Vi danser til hits fra 60'erne og frem til nu. Vi arbejder med musikforståelse og teknik på et plan hvor alle kan være med. Vi danser bl.a. jitterbug og swing til dejlig 60'er larm, samt dansen bugg der kan bruges til stort set alt musik, nyt som gammelt. Har man andre ønsker såsom 'vild med dans' dansene, brudevals eller andet, klarer vi også det.

 

Zumba:

Kom og dans dig i form! Det er essensen af Zumba. Det er ligemeget om du er nybegynder eller øvet, aldrig har danset før, eller har tilbragt et helt liv med danseskoene på, for Zumba er for alle. Det handler om at have det sjovt og få sved på panden til lækre rytmer.

 

Zumba Gold:(med hensyntagen)

Holdet har fokus på folk som er oppe i årene og er godt for dig som måske har sværere ved at bevæge dig alt for hurtigt, eks. hvis du:

- er nybegynder med ønske om at lære trinene i et langsommere tempo

- er gravid - også højgravide kan være med

- er stærkt overvægtig

- har svage led, knæ eller ankler

 

Timen er bygget op af koreografier, der ikke indeholder hop eller vrid i kroppen, men som alligevel sætter din forbrænding og humøret i vejret til dejlige danserytmer.